Om firmaet Asger Jensen, Aalborg A/S

Det hele startede dog i noget mindre omgivelser i 1972 i et lejet parcelhus i Aalborg Øst. Asger Jensen boede selv i et par af husets værelser og brugte så de resterende til kontor, konferencerum og lager.

Seks år senere går det så godt for Asger Jensen, at han påbegynder et 700 kvadratmeter stort byggeri på Amalienborgvej i Nørresundby. Det står færdigt i april 1979 og indeholder udstilling, lager og værksted.

Firmaet vokser med tiden til 1700 kvm og har 45 ansatte. Asger Jensen A/S bliver kendt som Nordjyllands største leverandør indenfor totalløsninger til kontorer.
Kartoffelkuren rammer i 80èrne. Det bevirker, at firmaet i 1986 drosler ned til 33 ansatte, og i 1990 sælger Asger Jensen virksomheden.
Samme år åbner Asger Jensen Aalborg ApS på Indkildevej med 600 kvadratmeter, hvor der bliver etableret udstilling, lager og værksted. I 1999 bliver virksomheden omdannet til aktieselskab med Asger Jensen som eneindehaver. Det er det firma der nu er flyttet til Gøteborgvej.
I dag beskæftiges syv personer med salg indenfor kontorindretning og kontormøbler, kontormaskiner, pengeskabe, brandbokse, klimaanlæg samt kontorartikler.
 
Mens det tidligere var kvantiteten, der var omdrejningspunktet, er det centrale i firmaet i dag den gode 
kvalitet og et meget højt serviceniveau.